Music Declares Emergency
Hvem er MDE?
Music Declares Emergency Danmark arbejder for at gøre den danske livebranche mere klimaansvarlig.
Vi tror ikke på, at alle skal gøre alt perfekt. Vi tror på konkrete ændringer, der kan gennemføres i virkeligheden – og som tilsammen kan gøre en reel forskel.
MDE blev oprindeligt etableret i UK som et fællesskab for de musikere og musikskabere, som ønsker en mere klimaansvarlig musikindustri. MDE bliver støttet internationalt af bl.a. Billie Eilish, Massive Attack, Charli xcx og The 1975 og er nu i 16 lande. Alle afdelinger er non-profit og drives på frivillig basis af professionelle i liveindustrien. Vi arbejder ud fra det samme statement: No Music On A Dead Planet.